Sygdomssymptomerne er så diffuse og svingende, at det er svært at mærke sygdommens reelle udvikling – ind imellem bliver jeg helt chokkeret, og ked af det over, hvor hurtigt det går ned af bakke, og andre gange husker han ting, som jeg glemmer, og til tider tror jeg, at han overlever mig i sidste ene.

Sproget
For Bjørn er det sproget, der er røget først. Det var også der de første symptomer viste sig, allerede ét til to år forud for diagnosen. Det har især været slående, at se DR dokumentaren om Alzheimer, som vi har deltaget i, hvor der i de første interviews med Bjørn, som er taget et halvt år efter diagnosen, er en stor forskel på, hvor han er sprogmæssigt i dag 1 1/2 år efter, hvor sådan et interview ikke vil være muligt.

Bevistheden
Det er tydeligt, at Bjørn har en klar bevidsthed om, hvad han vil sige, ordene er der bare ikke. Mange gange kommer der kun få dele af nogle få ord ud af munden på ham, hvor han selv har opfattelsen af, at han har sagt det han ville sige.

Men det er ikke kun det mundtlige sprog, det er også det at skrive og læse, der udfordre big time, og efterhånden helt forsvundet, det kræver i hvertfald meget koncentration og tid, selv ganske korte beskeder.

Hvordan støtter jeg bedst?
Ofte ved jeg, hvad han vil sige, og kan hjælpe ham, og andre gange er jeg helt på bar bund. Der er det som regel vigtigt at give ham tid, og gøre ham klar over, at jeg ikke har forstået ham endnu og holde kontakten. For hvis jeg istedet bliver ved med at skyde fra hoften og gætte, hvad han vil sige, gør det ham bare mere forvirret og sværere for ham at holde tråden fra, hvad han egentlig kom fra.

Udover sproget et det generel opgaveløsning, abstraktionsniveauet og rumfornemmelse, der mer eller mindre væk. Alt hvad der har med tal og økonomi at gøre er ude af spil. Opgaver som at hænge en lampe eller et billede op på væggen i en bestemt højde, samle et HTH skab el.lign kan han ikke løse mere, men de mere jordnære opgave som slagte og plukke en høne og gøre den grydeklar, hugge brænde og fælde træer med motorsav, kan han heldigvis stadigvæk.

Hukommelsen
Hukommelsen er generelt heldigvis stadig fin, på de ting han selv har været involveret i. Han kan ikke længere huske hvad andre siger, det lagres simpelthen ikke. Derudover er det de helt små hverdagsting som misser, som hvor lagde jeg nu min telefon og mine nøgler, hvad var det nu vi skulle i dag, og det at planlægge tiden. De aftaler han selv laver husker han sådan set fint, men de ting jeg er indover kan han ikke huske, for der har han ikke selv været aktiv i planlægningen, og det er svært at huske de ting jeg siger.

I det hele taget opfatter han kun, hvad der bliver sagt ved direkte øjenkontakt og nogen gange kan det være nødvendigt med fysisk berøring, for at få hans fulde opmærksomhed.

I det hele taget virker han mere i kontakt med sine sanser end tidligere.