‘Jeg ser dig stadig’ er titlen på min bog, som udkommer den 10. september fra forlaget Lindhardt & Ringhof.
Jeg er meget glad og stolt over min bog, som har fået den smukkeste forside med Lisbeth Hjorts foto af Bjørn og jeg i skæret af aftenstrålerne gennem egetræernes blade.
I bogen forsøger jeg at bringe læseren helt med ind i vores hverdag med en progressiv demenssygdom, og læseren får muligheden for at følge de tanker og overvejelser vi har gjort os undervejs på godt og ondt. Jeg ønsker med bogen at vise at mennekser med en demenssygdom, er der til det sidste og at der i dag ikke eksistere behandlingstilbud som imødekommer det enkeltes menneskets behov for tryghed, for at kunne få en værdig sidste tid.
I stedet er mennekser med Alzheimer overladt til ældreplejen, hvor der ikke er de nødvendige kompetencer og ressourcer, hvilket ofte resulterer i medicinering af patienter, så de kan håndteres i de eksisterende plejetilbud inden for ældreplejen.
Ældrepleje og demenspleje er to forskellige ting. Den personcentrede omsorg, der i følge Nationalt videnscenter for Demens skal målrettes den enkelte patient, for at dæmme op om frygt, angst og paranoia, og dermed undgå anvendelsen af anti-psykotisk medicin er afgørende for den enkelte, der i takt med sygdomsudviklingen er 100 pct. afhængig af sine omgivelser for at kunne være i livet, og hvor medicinering blot svækker dem yderligere, og primært gives for at gøre dem håndterbare i det eksisterende plejesystem.
Jeg vil med bogen vise, hvor afgørende det er at se mennesket bag sygdommen, og at manglende viden forståelse og gamle overbevisninger om hvad demens er, skaber grobund for misrøgt og overgreb.
Læs forordet og bogens indledende sider her
Bogen kan købes her
God læselyst
Julie
Du er så sej. Jeg ærer dig og din familie og dit lederskab. Bless you. Bjørn er så stolt af dig, I am sure. kh Kirsten
Har lige sluttet læsning af din bog Julie.
Og “my God”, hvor kan jeg genkende mange episoder fra min, nu afdøde mand. Han døde den 18. Marts i år, stærkt forpint, da vi slet ikke kunne råbe vores læge op (årsag: Corona)!
Arne blev 77 år, men fik diagnosen tilbage i 2013.
Nordjyske Stiftstidende bragte artiklen om ham den 24. Maj i år.
Hans behandling og medicinering har sikkert gjort sit til, at han fik den mest uanstændige afslutning på livet. Jeg skal til møde flere fra kommunen og plejeboligen om et par dage.
Alt dette gør jeg for, at MÅSKE andre i fremtiden kan få gavn af det.
Heldigvis blev Arne ikke så agressiv som Bjørn, men utrolig urolig, og ingen nattesøvn.
Jeg føler meget med dig og dine drenge Julie?!
Mange hilsener fra
Lene Bjerregaard
Frederikshavn
Tlf 22311593