Torsdag morgen ramte stilheden mig.
Efter 4 hektiske dage med flytning, skolestart, gymnasiestart, byggemøder, frustrationer og oprydning i længerne på Gården med Bjørns brødre, samt 2 dages besøg af Per og Lars fra DR dokumentar med kamera, har stilheden ramt mig.

Drengene er taget i skole, Bjørn er i København for at mødes med sin psykolog og for at få en kærlig omgang afspændingsmassage hos den guddommelige Julie Lynge.

Tid til at mærke
Og jeg sidder ned for første gang i denne sommer og nyder solens varmende stråler med en bog, og bliver omhyllet af stilhed og taknemmelighed.

Stilheden giver mig lov til at mærke mig selv, og jeg mærker taknemmelighed. Taknemmelighed for alt det jeg har, for det der er, og for hvor jeg er lige nu i livet og på denne dejlige plet midt i solens stråler.

Udfordringer vs. problemer
Der er meget der er svært, med Alzheimer som livsledsager, og meget har ændret sig de seneste år, hvor sygdommen er blevet en del af hverdagen. Vi har endvidere kastet os ud i et projekt, hvor tingene ikke lige går vores vej, med økonomiske problemer som følge af Bjørns manglende invalidepension, huset i Holte som ikke er blevet solgt, ombygningen på Møllen hvor hoved-entreprenøren har svigtet os de seneste måneder mm.

Handling gør fri
Det er så nemt at fokuserer på alt det, der ikke fungerer som planlagt i ens liv, og lade det overskygge ens følelser, men at rumme det og handle på det og tro på at alt sker af en grund, gør det nemmere at leve med, og giver større glæde og overskud til reelt at leve livet, mærke livet- for livet er godt!